fredag den 7. juni 2013

Palacio Real partout

Jeg har én gang før vist jer lidt billeder fra Palacio Real hvor jeg gik forbi. Man kan også komme indenfor og se en del af slottet, og onsdag eftermiddag er det gratis. Onsdag for et par uger siden gik jeg derhen med Caroline, men da vi så 300-400 mennesker stå i kø, valgte vi at vente til en anden dag og besøgte kun kirken som ligger i samme forbindelse og som er åben for besøg for alle hele tiden. Den er virkelig smuk. I dag tog jeg så derhen igen og betalte de 5 euro for at komme ind, og var glad for jeg ikke havde valgt en onsdag hvor jeg tror det ikke er til at komme til med mennesker.
Kirken udefra
Her indefra
Den er kæmpe stor og meget smuk
Palacio Real udenfor portene
Her er jeg sluppet igennem og kommet lidt tættere på 
Fra den ene side af pladsen er der en flot udsigt
Man kan se langt ud over byen og til bjerge i det fjerne
Man må ikke tage billeder indenfor, men jeg fik sneget mig til dette skæve billede af den flotte spisesal, da vagten vendte ryggen til
Endnu et snigerbillede af en af de mange rustninger der var udstillet 
Udenfor i den ene side af pladsen

Et billede af haven bagved slottet

Jeg lokkede et par kinesiske piger til at tage et billede af mig
Det er så meget flottere end jeg havde regnet med. Jeg havde ikke forventet at se så meget. Jeg havde helt ondt i nakken da jeg gik derfra af at kigge på alle de pæne lofter med malerier og udsmykninger. Der er lysekroner i alle rum. Jeg så blandt andet et rum hvor de røg i gamle dage, udstillinger af porcelæn og sølvtøj, spisesal, saloner, kapel, soveværelse og et værelse med tre ægte Stradivarius violiner og 2 celloer. Alt var genneført med udsmykningen, malerier, tæpper osv. Jeg havde overvejet at springe dette besøg over, men var glad for jeg tog afsted alligevel. Det er klart et besøg værd og jeg giver mine bedste anbefalinger hvis nogen skal til Madrid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar