Der kommer lige det sidste indlæg om mine bedrifter i mandags. I kan jo nok fornemme at jeg havde en meget lang dag, hvor jeg gik mange kilometer, oplevede en masse og var helt udmattet da jeg kom hjem.
Da jeg gik fra Prado til Reina Sofía tog jeg turen igennem botanisk have som var rigtig hyggelig, og dejligt at se noget mere grønt. Det var også rart at komme lidt væk fra trafikken og nyde naturen i ro og fred (jeg ved godt jeg lyder gammel!)
|
Et drivhus i botanisk have hvor der var rigtig mange kaktusser |
Efter Reina Sofía gik jeg over for at se Atocha stationen som er meget tæt på. Både museet og stationen ligger ved Ronda de Atocha. Det var på denne station at en af bomberne sprang ved terrorangrebet d. 11 marts 2004. Hele stationen er derfor blevet bygget op igen og er ret speciel indenfor fordi der er en stor plantage af træer, palmer, vandløb og springvand. Det er en kæmpe station hvorfra der går mange busser, lokaltog, regionaltog, metro osv. Der er mange butikker, så i en af dem fik jeg købt et par gaver til nogle af alle dem i min familie der har fødselsdag i denne måned (4 fødselsdag på godt og vel 2 uger!), men kan vidst ikke afsløre mere da jeg tror de alle læser med. Til sidst tog jeg metroen hjem efter en rigtig lang, men god og oplevelsesrig dag.
|
Atocha sationen udefra |
|
Og her indenfor med de mange beplantninger |
|
Og en lille sø med en masse skildpadder |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar