Palacio Real partout

Jeg har én gang før vist jer lidt billeder fra Palacio Real hvor jeg gik forbi. Man kan også komme indenfor og se en del af slottet, og onsdag eftermiddag er det gratis. Onsdag for et par uger siden gik jeg derhen med Caroline, men da vi så 300-400 mennesker stå i kø, valgte vi at vente til en anden dag og besøgte kun kirken som ligger i samme forbindelse og som er åben for besøg for alle hele tiden. Den er virkelig smuk. I dag tog jeg så derhen igen og betalte de 5 euro for at komme ind, og var glad for jeg ikke havde valgt en onsdag hvor jeg tror det ikke er til at komme til med mennesker.

Kirken udefra

Her indefra

Den er kæmpe stor og meget smuk

Palacio Real udenfor portene

Her er jeg sluppet igennem og kommet lidt tættere på 

Fra den ene side af pladsen er der en flot udsigt

Man kan se langt ud over byen og til bjerge i det fjerne

Man må ikke tage billeder indenfor, men jeg fik sneget mig til dette skæve billede af den flotte spisesal, da vagten vendte ryggen til

Endnu et snigerbillede af en af de mange rustninger der var udstillet 

Udenfor i den ene side af pladsen

Et billede af haven bagved slottet

Jeg lokkede et par kinesiske piger til at tage et billede af mig

Det er så meget flottere end jeg havde regnet med. Jeg havde ikke forventet at se så meget. Jeg havde helt ondt i nakken da jeg gik derfra af at kigge på alle de pæne lofter med malerier og udsmykninger. Der er lysekroner i alle rum. Jeg så blandt andet et rum hvor de røg i gamle dage, udstillinger af porcelæn og sølvtøj, spisesal, saloner, kapel, soveværelse og et værelse med tre ægte Stradivarius violiner og 2 celloer. Alt var genneført med udsmykningen, malerier, tæpper osv. Jeg havde overvejet at springe dette besøg over, men var glad for jeg tog afsted alligevel. Det er klart et besøg værd og jeg giver mine bedste anbefalinger hvis nogen skal til Madrid.

Universidad Carlos III de Madrid

Nu skal i lige høre lidt mere om mit universitet. Jeg har undervejs fortalt jer om at de ikke har styr på noget som helst og flere gange ikke har kunnet finde mig i deres system.
Helt overordnet synes jeg det er et cirkus. Jeg har aldrig før oplevet noget så uprofessionelt i hele mit liv. Jeg synes det er helt grotesk at de kan tage så let på så mange ting. Som studerende bliver vi behandlet som børn. Der absolut ingen tillid, som vi er vant til hjemmefra. I Danmark er alle universitet studerende bekendt med begrebet "ansvar for egen læring", men det tror jeg aldrig de har hørt om i Spanien.
Jeg kan også fortælle jer at underviserne 10 ud af 10 gange = ALTID kommer for sent.
Inden jeg tog afsted hørte jeg forskellige steder og læste mig til at Carlos III er et rimelig anerkendt universitet i Europa, men det forstår jeg simpelthen ikke grundlaget for. Niveauet er helt vildt lavt. Alt er udenadslære, hvor vi jo i modsætning i Danmark har flest open book eksamener. Spanierne er jo ved at falde om når de hører at vi ikke behøver komme til vores undervisning, og at vi må have vores computer og vores bøger med til eksamen. Hvad de ikke tænker på er at vores eksamener er tilpas meget sværere, og at vi rent faktisk skal bruge og anvende det vi lærer, og ikke bare huske teorien udenad. Jeg vil påstå at spanierne ikke ville holde en uge i vores skolesystem.
De studerende er meget unge på uni hernede. De to spanierne jeg var i gruppe med var begge 18 år. De er altid utrolig højtlydte og meget barnlige. De smider folk ud af deres grupper som de vil, og det går ofte ud over Erasmus studrende. Det er sket 4 gange på mit hold. Det var lige ved at ske for mig to dage før vores fremlæggelse, men jeg brokkede mig og satte dem på plads. Skide teenagere!

Et billede af campus. Det er ikke særligt inspirerende og meget kedeligt design/arkitektur og udsmykning. Der er nogle steder en smule græs man kan sidde på, men ellers er der grå fliser næsten over alt.

Og så er hele campus hegnet ind. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg føler lidt jeg er i fængsel når jeg er derude. Eller som om vi er små børn der ikke må løbe væk. 

Dette er det første syn man møder når man kommer til universitetet, og formentlig også det pæneste.

Og så var der jo min eksamen i fredags, som var helt til grin. Jeg havde læst rigtig godt op til den, og brugt mange dage på at gå alt materialet i gennem. Jeg var virkelig spændt på det fordi jeg havde ingen anelse om hvad der skulle foregå. På eksamensplanen stod der hvor vi skulle møde op og at eksamen var kl. 9-12. Cirka 12 minutter over 9 kommer underviserne så og låser lokalerne op. Folk fordeler sig i de to lokaler og de finder ud af at der ikke er plads til alle. 10-15 stykker står uden en plads og de skal til at lede efter endnu et ledigt lokale. Men hvorfor har de ikke fundet ud af sådan noget på forhånd? Det er jo grotesk!

Christina, som min underviser hedder, kommer ind i vores lokale og begynder at råbe en masse. Mest omkring at vi skal tage alt væk fra bordet og alle tasker ud til siden. Hun deler blank papir ud til alle som også tager cirka 5 minutter. Derefter deler hun eksamensopgaver ud til os Erasmus studerende og siger vi lige skal skrive spørgsmålene over på et stykke papir fordi der er ikke kopier nok til alle, så vi skal lige dele dem videre...??? Jamen helt ærligt! Jeg skrev de 4 spørgsmål over og delte min videre til en af de andre. Håbløst!

Hun snakkede lidt igen og fortalte os at vi havde en time og et kvarter til at besvare opgaven. What? Det er godt nok ikke meget. Endelig kunne vi gå i gang, 35 minutter forsinket. Det hele virkede så tilfældigt, useriøst og uprofessionelt. Heldigvis synes jeg det gik fint og jeg fik svaret godt på alle spørgsmålene. Bagefter snakker vi danskere sammen udenfor og vi finder ud af at Lærke har haft en anden eksamen end os andre. Hun har simpelthen ikke givet os den samme, hvilket virker meget underligt. Allerede tre dage efter kom der svar og jeg er bestået, så jeg er glad og tilfreds. Nu er det overstået!

Jeg er helt sikker på at jeg ikke ville have været oplevelsen foruden, for jeg har lært at sætte meget mere pris på Aarhus Universitet, selvom det også ofte giver besvær og ulejlighed. Men jeg kan helt ærligt sige at jeg absolut ikke kommer til at savne UC3M. Beklager min (snært af) negativitet, men jøsses et freakshow!

Sushi og shopping

Tirsdag blev jeg egentlig hjemme det meste af dagen fordi jeg havde en masse ting at få styr på. Jeg gik en tur om eftermiddagen hvor der var sindssygt varmt. Jeg havde en langærmet kjole på, og jeg havde det alt for varmt. Termometeret viste 32 grader, så langt om længe er sommeren også kommet til Madrid. Jeg købte endnu et gave til et familie medlem, og skyndte mig hjem og skifte til noget mindre varmt tøj.
Om aftenen tog vi alle i lejligheden ud og spiste sushi. Det vil sige det var Caroline, Tilde, Marie (som om natten var kommet tilbage fra Marokko, næsten helt sort efter alt det sol), Ida, Nick og jeg selv.
Vi prøvede et sted hvor der er all you can eat running sushi til 16 euro, og det var rigtig godt i forhold til hvad man kunne forventer. Der var både flere slags sushi, men også tangsalat, edamame bønner, østers, forårsruller, tofu, carpaccio, fried chicken, spyd, budding, vandmelon, is osv. Generelt et meget blandet og tilfældigt udvalg, men (næsten) det hele smagte godt, så jeg var tilfreds. Nick spiste helt vildt meget. Jeg ved godt fyre spiser mere end piger, men han er altså ikke ret stor og jeg tror han spiste dobbelt så meget som jeg.

Marie ved det rullende bånd med en masse mad

Min første østers nogensinde

Caroline og Marie har spist alt for meget

 Restauranten lå lidt langt væk, så vi tog metroen dertil, men efter alt det indtagede mad bestemte vi os for at tage turen på gåben. Der var næsten 4 kilometer og ville tage cirka 45 minutter. Jeg jokede lidt med at Nick nok ikke ville gå hjem fordi han jo er amerikaner. De er generelt ikke glade for at gå og tager helst deres bil lige meget hvor de skal hen. Han ville nu gerne gå med os andre, men knap halvvejs sagde han at han godt nok synes vi havde gået langt og at der var virkelig langt hjem endnu. Det tog også rimelig lang tid, men vejret var perfekt så det var dejligt at få rørt os lidt når vi spist så meget sushi.
For lang tid siden havde jeg planlagt at jeg en sidste gang ville i La Gavia shoppingcenter inden jeg skulle hjem. Der ligger blandt andet Primark, som vi ikke har i Danmark og som heller ikke ligger i centrum af Madrid.
Jeg tog afsted ved middags tid og kom hjem igen ved 17 tiden. Derude spiste jeg for sidste gang på 100 Montaditos, som er en tapaskæde. Om onsdagen koster alle deres tapas kun 1 euro. Det er ikke den bedste kvalitet, men det er meget spansk og minder mig meget om min tid her.

Her er dagens indkøb. En gul skjorte fra Zara, en sort kjole fra H&M, en farvet kjole fra Primark, to neglelak fra Kiko og en shower gel fra Body Shop (den kostede mindre end en tredjedel af hvad den koster i Danmark)

Jeg var godt tilfreds med dagens høst. Jeg var inviteret til fest onsdag aften hos Sofie, sammen med nogle andre danskere og to spansk fyre. Jeg tog afsted i nogle timer, men tog hjem da de andre tog i byen fordi jeg også ville have noget ud af dagen i dag. Lige inden jeg skulle ud af døren på vej til fest, kom Caroline ind på mit værelse og begyndte at græde. Hendes 93 årige farfar var lige død og hun var rigtig ked af at hun ikke nåede at få sagt farvel. Hun vidste godt han ikke havde det så godt, og han var jo også rigtig gammel, men hun havde håbet på at han lige kunne holde ud i tre uger mere til hun var hjemme. Hun sagde hun skulle med et fly allerede torsdag morgen. Så jeg stod op kl. 05.45 for at sige farvel til hende. Jeg var virkelig ked af at skulle tage afsked med hende på den måde. Jeg havde håbet vi kunne bruge noget tid sammen torsdag, men det blev en mere brat afsked. Nu er der næsten ikke nogen tilbage her som jeg skal sige farvel til og det bliver lidt underligt at forlade lejligheden fredag morgen.

Botanisk Have og Atocha

Der kommer lige det sidste indlæg om mine bedrifter i mandags. I kan jo nok fornemme at jeg havde en meget lang dag, hvor jeg gik mange kilometer, oplevede en masse og var helt udmattet da jeg kom hjem.
Da jeg gik fra Prado til Reina Sofía tog jeg turen igennem botanisk have som var rigtig hyggelig, og dejligt at se noget mere grønt. Det var også rart at komme lidt væk fra trafikken og nyde naturen i ro og fred (jeg ved godt jeg lyder gammel!)

Et drivhus i botanisk have hvor der var rigtig mange kaktusser

Efter Reina Sofía gik jeg over for at se Atocha stationen som er meget tæt på. Både museet og stationen ligger ved Ronda de Atocha. Det var på denne station at en af bomberne sprang ved terrorangrebet d. 11 marts 2004. Hele stationen er derfor blevet bygget op igen og er ret speciel indenfor fordi der er en stor plantage af træer, palmer, vandløb og springvand. Det er en kæmpe station hvorfra der går mange busser, lokaltog, regionaltog, metro osv. Der er mange butikker, så i en af dem fik jeg købt et par gaver til nogle af alle dem i min familie der har fødselsdag i denne måned (4 fødselsdag på godt og vel 2 uger!), men kan vidst ikke afsløre mere da jeg tror de alle læser med. Til sidst tog jeg metroen hjem efter en rigtig lang, men god og oplevelsesrig dag.

Atocha sationen udefra

Og her indenfor med de mange beplantninger 

Og en lille sø med en masse skildpadder

Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía

Mit sidste museumsbesøg i mandags blev på Reina Sofía som var det jeg havde glædet mig allermest til. Det er mere præget af moderne kunst som jeg bedst kan relatere til. Det minder på mange måder om MoMA i New York, som jeg så sidste år og var helt vild med. Derudover glædede jeg mig også til at se den midlertidige Dalí udstilling der er for tiden.

Pladsen hvor Reina Sofía ligger, set fra elevatoren

På facaden bliver der stolte reklameret for Dalí udstillingen

Jeg var ret imponeret over dette værk af en masse farvede tråde der var udspændt lodret og danner en vild syns illusion

I et af de mere fjerne og stille hjørner af museet var der dette "værksted" hvor der var 8 iPads frit til rådighed 

Det her er åbenbart også kunst

Jeg blev fanget af denne gule væg og troede den kunne få mig til at se brunere ud. Men i stedet blev jeg lidt gulerodsfarvet...

Dalí

Salvador Dalí

12 portrætter af Dalí. Han var lidt af en særling

Mere Dalí

 Jeg ville rigtig gerne have taget nogle billeder af Picassos imponerende mesterværk, Guernica, som er udstillet på Reina Sofía, men for det første var der vildt mange mennesker i det rum, og for det andet måtte man ikke tage billeder og der stod to vagter og holdte øje hele tiden, så det var ikke nemt at snige sig til. I kan jo Google det hvis I vil vide hvordan det ser ud...
Jeg synes klart at Reina Sofía er det bedste museum i Madrid, hvert fald i forhold til det kunst der interesserer mig.

Museo del Prado

Efter Thyssen fortsatte jeg over på den anden side af Paseo del Prado hvor det kæmpestore Prado museum ligger. Måske det mest kendte museum i Madrid. Det er vanvittig stort, og det tog lang tid at komme i gennem det hele. Egentlig må man ikke tage billeder, så dem jeg tog har jeg "sneget" mig til.

Prado museet set udefra 

Her fra den norlige side hvor jeg gik ind

En af de mange lange sale på museet. Der overalt højt til loftet så billederne virkelig kommer til sin ret

Der var flere steder hvor nogen stod og malede

Det her ligner ret godt hvis du spørger mig

Jeg så en rigtig stor kollektion af Goyas malerier. Generelt er der mest spansk kunst på Prado

Museet set fra den modsatte side