fredag den 8. februar 2013

Parque del Retiro

I dag havde jeg aftalt med Josephine og Tilde at vi skulle en tur i parken. Vi mødtes kl. 15 da alle var færdige med skole og gik derefter mod Parque del Buen Retiro. Parken er kæmpe stor og der er blandt andet flere søer, fodbold- og tennisbaner, små museer, cafeer og monumenter. Det første monument vi kom til var dedikeret til ofrene for terrorangrebene d. 11. marts i Madrid Metro.
Desværre var vejret ikke så godt i dag. Vi fik nogle få regndråber og meget lidt sol, men masser af grå skyer. Jeg glæder mig til at kommer derover senere på foråret når det er mere grønt. Josephine og jeg begyndte at fryse efter et par timer, så der gik vi hjemad igen. På vejen kom vi forbi en Starbucks, hvor vi varmede os på en kop varm kakao.

Palacio de Cristal
Lidt sol, men mørk himmel
Her kan man leje robåde, men det var det for koldt til i dag
Plaza Indenpendencia
Varm kakao og chocolate chip cookie... det er jo fredag!

I aften har vi ingen varm vand, og heller ikke noget varme på. Vores udlejer Emilio har været her og prøve at fikse det, men det duede han ikke til, så han kommer tilbage i morgen med en håndværker. På en i forvejen kølig dag, er det ikke særlig heldigt. Det skal blive omkring frysepunktet i nat, men heldigvis er der ikke så koldt herinde. Jeg tænder nogle stearinlys, pakker mig under dynen og vil se Danmarksindsamling og X Factor. God fredag aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar