Første skoledag

Så skete der lidt igen. I går var min første skoledag (ja, jeg føler lidt jeg er 6 år igen). Jeg har været meget spændt på hvordan det ville være, for jeg har fået absolut ingen information omkring mit fag. Vi har adgang til et smart system der hedder Aula Global 2 (ligesom Campusnet jeg bruger derhjemme), men det er alligevel ikke så smart, fordi underviserne bruger det ikke. Jeg kan se hvilket fag jeg er på og en liste over deltagere til det, men så heller ikke andet. Ingen semesterplan, ingen kalender eller lignende hvor man kan se hvornår der er timer, ingen meddelelser, ingen hjemmearbejde. Men jeg tog til forelæsning og det gik jo fint. Min underviser snakker meget hurtigt, så jeg fik ikke fat i ret meget af hvad hun sagde. Jeg forstod alle hendes slides og hvad der grundlæggende blev snakket om. Efter forelæsningen gik jeg op til hende og fortalte at jeg var udvekslingsstuderende og jeg var på hendes hold osv. Hun sagde det var vigtigt jeg kom i en gruppe med spaniere, og at jeg mødte op til alle timerne og læste meget på spansk for at være bedst muligt forberedt. Til holdundervisningen fik hun lokaliseret os der var udvekslingsstuderende. Hun bad mig om at fortælle lidt om mig selv, som jeg så gjorde og jeg tænkte at nu skulle de andre internationale sikkert gøre det samme, men nej nej, det skulle jeg gøre som den eneste. Jeg forstod ikke helt hvorfor...?
Jeg kom i gruppe med to rigtig søde spaniere, Claudia og Miguel, samt en fyr mere som skyndte sig videre til sin næste time, så ham ved jeg ikke hvem er. De var helt indforstået med at jeg ikke er så stærk til spansk, og de ville samtidig også gerne hvis jeg kunne hjælpe dem med engelsk. Man kan sige det er lidt som at være en del af et buddy-program, som jeg dog ikke har meldt mig til hernede, men det er jo win-win at vi kan hjælpe hinanden. Vi skal aflevere en opgave om to uger, så den skal vi mødes og lave, på et tidspunkt.
Efter timen mødtes jeg med Josefine, som har samme fag som jeg. Vi har forelæsninger sammen, men ikke holdtimer. Hun sagde hun heller ikke forstod ret meget, så jeg er glad for jeg ikke er den eneste der føler mig lidt på dybt vand.
D. 18. februar starter jeg på mit sprogkursus, og det glæder jeg mig til.

I går aftes sad vi i køkkenet hvor de andre spillede et meget kompliceret kortspil og jeg svarede på nogle e-mails. Lige nu har Marie besøg af sin kusine i tre dage, så der er fuld hus. Maries far ejer en kæde af chokoladebutikker i Belgien og Frankrig. Så hendes kusine havde en helt masse chokolade med til hende hjemmefra. Det er virkelig lækkert. I går fandt hun en æske frem med chokoladeovertrukkede skumfiduser. I Belgien er der sådan et Erasmus tilbud, hvor man kan få 50 kg bagage med når man tager på udvekslingsophold. Hun havde to kufferter på 20 kg hver og en stor håndbagage med. Og hun havde stadig overvægt da hun kom til lufthavnen, så hun måtte aflevere tre kilo chokolade for at vægten passede (jeg gad godt være lufthavnspersonale den dag). Hun har flere gange fundet en kasse chokolade frem og sat den på spisebordet indtil den er spist op. Jeg ved ikke hvor meget chokolade hun har slæbt med herned, men noget siger mig det ikke er sidste gang hun fisker noget op af kufferten.