tirsdag den 12. februar 2013

Husmor Lene

I går følte jeg mig lidt som husets mor. Jeg havde taget turen til at lave mad til vores fælles mandags-middag. Jeg gik i gang allerede om eftermiddagen. Jeg ville egentlig have bagt fastelavnsboller i søndags, men nåede det ikke. Så blev det mandag i stedet for, og så kunne det passende blive dessert. Jeg var meget spændt på hvordan de ville blive, fordi vi har ingen køkkenvægt, så det blev meget på slump. Og samtidig så brugte jeg spansk tørgær, og jeg aner ikke hvordan forholdet er til almindeligt gær og hvor meget der var i posen. Men de endte med at blive rigtig gode, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg skal jeg jo!
Til middag lavede jeg kartoffelmos og kødsovs, som man vidst godt kan kalde min specialitet. Jeg laver det hvert fald tit. De andre var helt vilde med det. Og da fastelavnsbollerne kom på bordet var de jo lige ved at få tårer i øjnene og syntes at jeg skal lave mad hver mandag. Jeg vil nu ikke sige at det var noget fancy, men det smagte da godt, og jeg var glad for at de kunne lide det.

Så er der serveret
Og her desserten. Så stolt, så stolt.
Med creme indeni (tilsat en smule chokolade), sikke et vidunder.
Sent i går aftes mødte jeg så Céline som er vores nyeste og sidste roommate. Hun er fra Holland, og bor på værelset ved siden af mig. Hun virker rigtig sød, og meget udadvendt.

I dag skulle jeg mødes med min studiegruppe på campus for at lave opgave.... troede jeg. Jeg mødtes med dem kl. 17, og så snakkede vi 5 minutter om hvem der skulle lave hvad, og så aftalte vi at snakkes ved om det i morgen. Og så tog vi hjem igen. Totalt spild af tid at bruge 20 minutter i tog hver vej for at aftale det når vi kunne have gjort det over Facebook, eller bare ventet til timen i morgen. Underviseren har ikke lagt materialet på nettet så vi kan ikke engang starte endnu. De andre indrømmede også selv at underviserne hernede er dovne.
Miguel fra min gruppe sagde 3 gange at jeg ligner meget Jennifer Lawrence fra Hunger Games filmen. Det synes jeg så bestemt ikke jeg gør, men jeg sagde da pænt tak.

I aften vrimler her med fransk talende piger, endnu en gang. Vores to belgiere er meget sociale og har næsten hver dag 2-3 gæster hver. Så det er lidt trangt i køkkenet lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar