Wup wup

JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!!!!!!!!!!!!

Jeg hopper og danser rundt, løber frem og tilbage i gangen mens jeg råber, jeg vækker alle mine roomies. Det her øjeblik er stort.

Det er historien om Lene Svinth der altid venter til sidste øjeblik med at lave vigtigt skolearbejde. For mindre end en time siden satte jeg absolut sidste finish på min BA opgave. Deadline er i morgen kl. 14, og så tænker i jo nok at jeg var i god tid, men nej. Min søde veninde Anna hjælper mig med at printe i dag og aflevere i morgen. Hun sagde at hun skulle have det omkring kl. 10 i dag. Jeg må give mig selv at have et fantastisk planlægger gen for min e-mail til hende er afsendt kl. 9.59. Lige i sidste øjeblik som altid. Men bedre sent end aldrig, ikke?

Jeg kører nu på 21. time og kan efterhånden mærke trætheden trænge sig på... Jeg var på et tidspunkt for cirka 3-4 timer siden ved at gå lidt i panik. Godt nok er jeg rimelig habil til teknik, Mac, Office Pakken og Word sådan til almindelig brug. Men jeg havde rodet mig ud i noget ufattelig kringlet med sidetal, sektioner, sideskift osv. og det ville bare ikke som jeg ville. Når jeg prøvede at sætte sidetal på stod der 1 på alle siderne. Hallo, det ville vidst ikke være populært hos vejleder og censor. Kl. 9 ringede jeg så til min søster Tina der altid kommer til undsætning. Over Skype fandt vi sammen ud af hvad problemet var og pludselig virkede det.

Sådan ser min endelige opgave ud 

Så nu er hele molevitten ude af mine hænder.
Når man afleverer sådanne opgaver, udgiver bøger eller lignende kan man tildele en side til at sige tak til dem der har hjulpet en på vej med opgaven. Jeg synes det virker lidt fjollet at smide i hænderne på to fremmede der skal læse min opgave, men så kan jeg da gøre det her. Tak til:
- Anders Skov, for at rette min halvfærdige opgave i går. Du reddede mig fra cirka 87 kommafejl.
- Anna Thiis, for hjælp til udprintning i dag og aflevering i morgen. Husk, jeg skylder en tur i biffen!
- Tina Svinth, for moralsk opbakning hele vejen igennem og rådgivning på målstregen. Og selvom det har været skide irriterende skal du også have et (lille bitte) tak for at sige "Kom i gang!", i hver eneste Skype samtale siden februar.
Og så skylder jeg vidst også en tak til mine roomies Tilde, Flo, Caro, Maria, C-line og Marie for at være overbærende med mig de sidste par uger. Nu er jeg back in business og klar til sjov og ballade.

Jeg har ikke været udenfor lejligheden (kun på min balkon) siden sidste søndag, jeg har ingen mad, jeg har ingen penge og jeg har fået den største bums i panden. Men hvad gør det, når jeg er færdig nu? BA opgave er so last season. Jeg vrøvler. Jeg skal sove. NU!