I søndags var jeg i Teatro Nuevo Apollo, som ligger på Tirso de Molina som er 200 meter fra lejligheden. Jeg var inde og se ballet med Céline og Flo. Jeg har aldrig set ballet før, og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle forvente. Vi betalte 15 euro hver for pladser længst væk fra scenen, men de viste sig at være ganske fine og vi kunne se det hele.
|
Teatro Nuevo Apollo |
Det var russiske balletdansere der opførte tre forskellige forestillinger i cirka en uge af gangen. Vi valgte den første forestilling, Svanesøen, da det var den eneste vi kendte lidt til. Det viste sig at være fantastisk, og jeg var meget positivt overrasket.
|
Flyer for de tre forestillinger. Vi så El Lago de Los Cisnes |
Jeg har set filmen "The Swan" så jeg vidste en lille smule om hvad historien gik ud, men under forestillingen var vi lidt uenige om hvad der foregik. Men for mig, var det heller ikke historien der var vigtig. Det var smukt og interessant lige meget hvad.
Forestillingen er delt op i 4 akter, på cirka 30 minutter hver. Første akt synes jeg var den kedeligste og dårligtste, så da den var slut, tænkte jeg at det ville blive en meget lang aften. Men de næste akter var meget bedre, både mht. til historien og til kvaliteten af dansen. De var bedre koordinerede i akt 2 og 4.
Så tiden endte med at flyve afsted og pludselig var det slut. Vi var alle tre svært begejstrede for det. Ingen af os havde set ballet før, men var enige om at det kunne vi hvert fald godt tænke os igen.
|
Flo, jeg og Céline i pausen |
Næste gang kunne jeg godt tænke mig at opgradere lidt og se en forestilling i Bolshoi teateret i Moskva. Jeg tror nok det er på min bucket liste. Det må være en utrolig oplevelse at se ballet i så smukke omgivelser. Den ultimative ballet-drøm.
Efter forestillingen gik/dansede vi alle tre hjem let på tå, og lavede små pirouetter på vejen. Vi nynnede melodien fra forestillingen resten af aften og var meget glade for at vi tog afsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar