fredag den 15. marts 2013

Plaza Mayor og Palacio Real

Jeg skammer mig lidt. Jeg har været i Madrid i næsten to måneder og jeg har stadig ikke været på Plaza Mayor. Hvert fald ikke indtil i går. Det er jo virkelig dumt når jeg bor så tæt på. Men min vej er bare aldrig ført dertil. I går var vejret dejligt, så jeg gik mig en lang tur. Jeg startede med at gå til Plaza Mayor. Det er jo ikke fordi det er noget særligt, men da det er et knudepunkt i Madrid, SKAL man jo se det.
Plaza Mayor
Plaza Mayor
Derefter gik jeg mod slottet, men på vejen kom jeg forbi Mercado de San Miguel, som jeg havde hørt om flere gange. Det er et madmarked hvor der er en masse små boder der sælger tapas, sushi, snacks, vin, øl, specialiteter og andet lækkert. Jeg gik en tur igennem, og her skal jeg helt sikkert tilbage og spise noget lækkert tapas ellers sushi en dag.
Mercado de San Miguel
Mercado de San Miguel
Så kom jeg endelig til Palacio Real hvor den kongelige familie bor. Man kan komme ind at se en del af slottet og også ind i kirken der ligger lige overfor, men det venter jeg med til en dag hvor jeg har mere tid.
Palacio Real
Udsigt igennem en af portene
Slottet set fra "bagsiden" hvor der er en fin park
Efter den kulturelle del gik jeg videre til Gran Vía. Da jeg havde vandret rundt i 5 timer gik jeg hjem og begyndte at planlægge weekenden med mine roomies. Vi har alle fri på mandag pga. en eller anden helligdag, og så er det jo St. Patrick's Day på søndag. Der skal muligvis ske en masse ting, men det skal jeg nok fortælle om senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar