fredag den 8. marts 2013

Fredag aften, stille og rolig...

I dag har jeg haft en lang Skype date med min skønne veninde Stephanie. Hun havde en god nyhed og meget andet godt at fortælle. Da jeg snakkede med hende gik det også op for mig, hvor lidt jeg snakker dansk for tiden. I og med at jeg næsten konsekvent taler engelsk i lejligheden og skriver bachelor på engelsk som også indebærer meget engelsksproget læsning, er det næsten kun når jeg taler på Skype og når jeg skriver blog at jeg formulerer mig på dansk. Jeg er underligt nok begyndt at tænke på engelsk til tider. Den anden dag kiggede jeg lidt tilbage på mine tidligere blog indlæg og fandt de første 10 stavefejl. Normalt er jeg ret habil til retskrivning, og blinker med øjnene hver gang jeg støder på stavefejl i aviser og andre medier (hvilket sker skræmmende ofte, useriøst!). Jeg vil derfor gerne undskylde på forhånd for stavefejl og dårlige formuleringer. Det ville måske være nemmere og mere lærerigt at starte på at blogge på engelsk i stedet, men af hensyn til min kære far holder jeg det stadig på dansk :-)

At bo 7 mennesker sammen, bringer visse udfordringer med sig. Nogle er bare mere huslige og renlige end andre. Jeg er selv sådan en der godt kan lide et rent, ryddet køkken inden jeg går i gang med at lave mad. Jeg prøver så vidt muligt at vaske mit eget service op med det samme, så det ikke hober sig op, og så andre kan bruge det hvis de skal lave mad efter mig. Det er ikke alle der følger det princip. Så hele ugen har vores køkken set sådan her ud:
Samt pander og gryder med madrester på komfuret, og en masse brugte glas og tallerkner på spisebordet
I dag blev det for meget for Céline og jeg, så vi var flittige roommates og tog en KÆMPE opvask, og bad de andre om at sige pænt tak til os.
Sådan her så det ud bagefter:
Céline viste sin tydelige begejstring for den tomme, rene vask
Men lur mig om der ikke er ligeså meget opvask på søndag! Jeg følger op på det senere...

Nu har jeg jo så fint blogget om det gode mad jeg har fået den sidste uges tid, med en masse restaurant besøg og hjemmebag. Og dermed også om en masse desserter. Nu skal I jo ikke tro jeg spiser is, créme brulée og chokoladekage til hvert måltid eller hver dag for den sags skyld, så derfor vil jeg lige vise jer et billede af min aftensmad. Jeg spiser også sunde måltider hernede...
I dag stod menuen på salat med gedeost samt lidt hummus med ristede rugbrødsstænger
Weekenden byder på besøg. Carolines forældre er i Madrid over weekenden og var forbi lejligheden her til aften for at hilse på. I morgen kommer Célines kæreste og skal være her indtil tirsdag. Så vi bliver 8 beboer i nogle dage. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar