mandag den 4. marts 2013

Forkølelse

Lige som jeg troede at jeg havde fået bugt med sygdommen, så blev jeg ramt af forkølelse. Det har generet mig meget hele weekenden, hvor jeg har skulle nyse ca. 50 gange dagligt og har hostet en del.

Vi ankom tilbage til Madrid i går aftes ved 22 tiden. Turen til Lissabon har været super god. Vi var cirka 45 unge afsted, og tror 80% var amerikanere, og to guider. Jeg har fået nogle fantastiske oplevelser, og er helt vild med Portugal og portugeserne. Lissabon er flere gange blevet kåret til Europas sikreste hovedstad, og jeg følte mig også meget tryg i byen. Portugeserne er venlige og snakker alle utrolig godt engelsk. Vejret var dejligt, så jeg havde slet ikke lyst til at forlade byen.
Men på grund af forkølelse og en vanvittig hovedpine, havde jeg det mildest talt elendigt på vejen hjem. Turen virkede uendelig lang, og jeg var rigtig glad for at være "hjemme" i Madrid igen.

Jeg har lidt tekniske problemer med at importere billeder fra mit kamera, men jeg lover at der kommer mange flere fortællinger og billeder fra turen i løbet af ugen.

Jeg har ligget under dynen det meste af dagen i dag. Nu gider jeg simpelthen ikke være syg mere. Heldigvis er det jo mandag og Marie lavede mad til os alle i aften. Hun havde lavet en fransk ret der hedder Hacis Parmentier, som er kød, grøntsager og kartoffelmos. Det smagte dejligt. Derefter fik vi en dessert som Maria havde lavet i dag. Det er typisk fra Venezuela og hedder Marquesa de Chocolate. Mums, det smagte dejligt begge dele. Jeg fik ikke taget billeder selv, så billederne her er tyv stjålet fra internettet.
Hacis Parmentier
Marquesa de Chocolate
I morgen skal jeg nå 100 ting. Og så er det Marias fødselsdag så vi skal ud og spise sushi til aften. Jeg har de sidste uger cravet for sushi, så det bliver godt.
Nu vil jeg se en film og prøve at sove, selvom jeg næsten ikke har lavet andet hele dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar