Lørdag aften var vi nogen der havde aftalt at skulle i byen. Maria og Flo havde inviteret et par venner hver. Humøret var højt, men på grund af tidligere naboklager blev vi nødt til at holde musikken på minimum og forlade lejligheden tidligt.
Vi gik til en bar i Lavapiés, hvorefter nogle dryssede hjem og til sidst endte Maria, hendes ven Pete, Céline og jeg på en Irsk pub tæt på Sol. Her var der rigtig hyggeligt. Gratis indgang, billige drinks, god musik... Vi kunne lide det!
 |
| På La Fontana de Oro |
Ved 3 tiden gik vi ud og forbi Sol hvor nogen købte pizza. Pete tog hjemad som er i nord og vi tre piger gik den korte distance hjem. Vi snakkede om at vi havde haft en virkelig god aften og at vi måske ville tage samme sted hen dagen efter hvor det var St. Patricks Day.
Men så stoppede morskaben også.....
100 meter fra vores lejlighed kom to mænd bagfra og overfaldt os. De gik efter Céline og Maria der begge blev smidt ned på jorden og frataget deres tasker. Jeg skyndte mig at løbe med det samme det gik op for mig hvad der skete. Jeg løb længere ned af gaden til nogle andre mennesker og råbte efter hjælp. Jeg turde ikke vende mig om før der var andre mennesker i nærheden for jeg vidste ikke om der løb en efter mig. Jeg havde det frygteligt med bare at løbe væk fra dem, men jeg prøvede at komme i sikkerhed. Derudover ville jeg ikke kunne stille noget op mod to fuldvoksne mænd. To fyre kom imod mig og spurgte mig hvor det skete, hvem det var og om mændene var sorte eller hvide og jeg kunne ikke svare på noget af det. Det gik så stærkt at jeg intet nåede at se. Da jeg vendte mig om var mændene væk og pigerne kom gående imod mig, helt ude af den. Det var et mareridt!
Nogen spanske piger ringede efter politiet der ankom 5 minutter senere. Vi forklarede hvad der var sket og hvad der var blevet stjålet. Nu skulle man jo ikke tro at jeg var den der bedst kunne løbe væk, men jeg tror at de ikke gik efter mig fordi jeg ikke havde nogen taske med. Jeg havde kun taget nogle få kontanter med samt mit kamera og nøgler som jeg havde i hånden. Jeg var så heldig ikke at miste noget. Ingen var kommet fysisk til skade, men vi var alle meget chokerede. Politiet ville have os med i bilen for at lede efter mændene. Så i 20-30 minutter kørte vi rundt i området og kiggede efter to mænd. Det var jo håbløst. På det tidspunkt ville de jo være langt væk allerede. Mens vi sad i bilen blev der sagt over politiradioen at præcis det samme lige var sket igen, med samme beskrivelse af mændene. Politiet tog os med på stationen hvor vi fik klaret alt det praktiske med rapport osv. Maria havde mistet taske med pung og nøgler, men havde haft sin telefon i jakkelommen, så den var der stadig. Céline mistede taske med iPhone og nøgler, men fik heldigvis fat på sin pung som faldt ud af tasken under tumulten. En times tid senere kunne vi tage hjem. Heldigvis havde jeg stadig 20 euro så vi kunne tage en taxa, for vi havde bestemt ikke lyst til at gå. Jeg havde også nøgler, så vi kunne komme ind, for de andre havde begge mistet deres.
Hjemme i lejligheden, vågnede de andre piger op og vi sad alle i køkkenet og snakkede om det. Der blev talt med meget store bogstaver om mændene. Urimeligt at de på så få sekunder kan ødelægge så meget. Få jer et arbejde, idioter! Der sker meget skidt i den her by, men det gør der jo i alle storbyer. Det kunne være sket hvor som helst. Vi var desværre bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Uden nøgler kunne Maria og Céline ikke engang komme ind på værelserne. Vi alle var rimelig paranoide, fordi der nu cirkulerede to sæt nøgler til vores lejlighed rundt ude i byen. Så vi slog sikkerhedslåsen til, slæbte madrasser ind i køkkenet og sov alle der.
De næste par dage gik der lidt pyjamas party i den. Ingen af os havde lyst til at tage nogen steder hen, så vi blev hjemme og slumrede, så film, spiste nachos og pandekager med is. De andre har været super søde og er også meget chokerede over det. I morgen får vi skiftet låse, så vi kan få lidt af vores tryghedsfølelse tilbage. Mirakuløst kom der en dame med sin søn forbi lejligheden i tirsdags og afleverede Célines nøgler og Marias ID, som hun havde fundet på gaden.
De første par dage havde jeg det elendigt og havde svært ved at spise og sove. Jeg så det ske igen og igen for mine øjne. Jeg havde mest af alt brug for at snakke med min mor....... I går var første gang jeg var uden for lejligheden og så har jeg været i skole i dag. Humøret er allerede meget bedre.
De fleste skal rejse i påsken, og tanken om at være her alene i en uge bryder jeg mig ikke om. Så nu har jeg købt flybilletter til Danmark. Jeg tager hjem på lørdag d. 23. og besøger familien indtil mandag d. 1. april. Det vil gøre mig godt at være i vante omgivelser og se mine nærmeste.
Nu ved I hvorfor der har været lidt stille på bloggen. Jeg er okay, men glæder mig til at komme hjem for en stund.
