onsdag den 23. januar 2013

Håndbold

Så blev det onsdag aften = håndbold!
Efter jeg missede søndagens kamp pga. rejse, var jeg ved at få abstinenser og kunne slet ikke vente til de dejlige drenge skulle i kamp. Jeg havde fundet et fremragende link på nettet hvor det endda var fra TV2 det blev streamet.


Men desværre efter 6 minutter af kampen crashede det link, og resten af kampen måtte jeg se med et andet link, helt uden kommentatorer. Så satte jeg i stedet P3 på og kunne høre lidt danske kommentarer, der dog var cirka et minut bagefter. Det er heller ikke helt det samme som Nygaard og Kristensen, som gør et fremragende stykke arbejde som kommentatorer på TV2.


Kampen var jo en sand fornøjelse at se på, men som det altid er når danskerne spiller, så skulle det liiiige gå hen og blive lidt spændende mod slutningen. De kunne jo have lukket den kamp lang tid før, hvis de lige havde holdt koncentrationen og brændt lidt mindre.
Jeg er lidt af en nørd når det kommer til herrehåndbolds slutrunder, og noget af det bedste ved sådan en kamp er at se VM studiet efter kampen. Men i dag og de næste kampe må jeg desværre undvære at se en analyse af kampen af Ankerdal, Jakobsen og Boldsen, samt interviews med spillerne. I stedet vil jeg se resten af kampen mellem Kroatien og Frankrig, og se hvem vi skal møde i semifinalen på fredag. Der sidder jeg klar bag skærmen igen.

Dansk jubel efter en tomåls-sejr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar