torsdag den 31. januar 2013

Late night snack

I dag (onsdag) skulle jo have været min første skoledag. Men natten til i dag kunne jeg slet ikke falde i søvn. Jeg sov cirka tre timer sammenlagt og havde det underligt. Da jeg stod op i morges var det desværre ikke bedre. Jeg gik i bad og spiste morgenmad, men blev mere og mere svimmel og utilpas, så jeg måtte desværre blive hjemme. Jeg havde virkelig glædet mig til at komme i gang med uni hernede, men det må vente til næste uge. Efterfølgende faldt jeg i søvn igen med feber og vågnede først kl. 15. Tilde har åbenbart også været hjemme fra skole i dag, fordi hun også var skidt. Ved 18 tiden stod jeg op og fik lidt aftensmad. Kl. 23 faldt jeg i søvn igen, men vågnede så her kl. 01 og var virkelig sulten, og heldigvis meget mere frisk. Ikke mere hovedpine og feber.
Så nu sidder jeg i køkkenet og spiser en pestomad imens jeg lytter til Kanye West, blogger og kigger lidt på hvad jeg kan udforske i morgen i byen. Jeg har bestemt mig for jeg skal på sightseeing hvis jeg er mere frisk.

Sådan ser jeg ud kl. 01.30
Men jeg tror jeg vil se et afsnit af Glee (min nyeste forfaldenhed) og så hoppe i seng igen i håbet om at få en nogenlunde normal døgnrytme inden længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar